Fakta om myrer


Myrer er en familie af årevingede insekter med mere end 12.500 beskrevne arter. Det er en af de mest succesrige grupper af insekter, da de lever i avancerede samfund.

Æggene lægges af én eller flere dronninger og de fleste udvikles til vingeløse, sterile hunner (arbejderne). Med mellemrum producerer samfundet sværme af nye dronninger og hanner, der almindeligvis er vingede. Kolonier producerer både hanner og hunner samtidigt, men for at undgå indavl, skifter oftes hvert år, til kun at lade enten hanner eller hunner flyve.

Forskellen mellem dronninger og arbejdere og afgøres af føden i larvestadiet.

Myrernes kommunikation sker først og fremmest ved udveksling af kemiske stoffer, feromoner, som er mere udviklede hos myrerne end hos andre grupper af årevingede insekter. Hvis en arbejder finder føde på sin vej hjemad, efterlader den et spor på jorden. Det spor bliver fulgt af andre fra kolonien, og når de vender hjem, vil de forstærke sporet, indtil føden er opbrugt. Derefter fordamper sporstofferne langsomt,og myrerne hører op med at følge sporet.

Myrer i Danmark

Der findes 40-50 arter i Danmark og de mest almindelige er: Sort havemyre, stikmyre, gul engmyre og rød skovmyre.

Stikmyren er brungul og måler 4-5 mm. Den er et langstrakte dyr, hvor bagkropsstilken består af to tydeligt adskilte kugleformede dele.

Stikmyren er almindelig i hele landet på de fleste ikke for våde levesteder, bl.a. eng, overdrev, i skov og i have. Reden findes under en sten, i træstubbe, i hule træer, men kan også være i rodnet i planter. Der er ofte mange dronninger og op til 1.000 arbejdere i boet. Føden er nektar fra blomster, frø, frugter, små insekter og honningdug fra bladlus.

Den lever som regel i, men hvis den forstyrres, kan den være meget aggressiv og dens stik kan være meget ubehageligt.

Gul engmyre: Arbejderne er gullige og måler 2-4 mm og hunner er mørkebrune og måler 7-9 mm. Den findes især på enge, overdrev og strandenge, bygger ofte tuer, der hvor der meget sol. Myren ernær sig af honningdug fra bladlus, som lever under jorden på planterødder. Den gule engmyre tilbringer det meste af livet i sin tue. Tuerne er i reglen græsklædte, og der er ingen udgange. Kun når hanner og hunner skal ud på parringsflugt, dannes der åbninger.

Rød skovmyre har rødbrun forkrop og sort bagkrop og måler 5-9 mm. Hunner kan være både med og uden vinger og måler 9-11 mm. Myren lever i tuer på op til 1,5 m i højde. Der kan være op til 100.000 myrer og 50-100 hunner. Tuerne findes hvor der er sollys og læ, langs skovveje, i solbeskinnede skovkanter og lysninger.

Hvis en rød skovmyre følger sig truet, sprøjter den en stråle myresyre ud. Myren stikker ikke, men bider gerne.

Sort havemyre er langt den mest almindelige i Danmak. Den er mørkebrun og måler 3-5 mm. Reden anlægges oftest i jorden, under sten, fliser og lignende med fritliggende indgange, der er omgivet af en lille jordvold. Hvis den kommer i huset eller i en anden beboelse opsøger den gerne sukkerholdige varer. Havemyren er en af de arter, hos hvilke parringsflugten foregår på samme dag, dvs. hanner og hunner stiger op i samlet flok. Parringen forgår især i slutningen af juli eller ind i august. Den sorte havemyre fouragerer ret langt fra reden efter små byttedyr, men nedlægger også noget større dyr som fx sommerfuglelarver. Den besøger ofte bladluskolonier, hvor den 'mælker' bladlus.