Halsbåndmusen er mørkebrun på oversiden, mens undersiden er kridhvid, bortset fra et brunt halsbånd lige foran forbenene. Den er 10-13 cm og halen er længere end resten af dyret. Den holder først og fremmest til i skov, men er også almindelig i parker og haver.Bor man i nærheden af skov, er der altså større sandsynlighed for, at man får besøg af halsbåndmus, end hvis huset ligger nær åben mark. De fleste halsbåndmus bliver hele året ude i det fri, men de, der invaderer husene, gør det normalt først hen imod slutningen af november. De kan til gengæld blive ved at vise sigvinteren igennem, og det sker i takt med, at de opbruger deres fødeforråd ude i naturen.

Skovmusen kendes især på sine store, runde øjne og store ører. Halen er omtrent lige så lang som musen. Pelsen er gulbrun på oversiden og hvid på undersiden. Skovmusen forveksles nemt med halsbåndmusen, men man kan kende skovmusen på en lang gulbrun plet på brystet mellem forbenene. Selv om man skulle tro, at skovmusen kun lever i skove, så er den faktisk mest almindelig på dyrkede marker og i skovbryn. Den findes ikke så ofte i tætte skove.

Skovmusen er især planteæder og den holder meget af agern, bog og nødder samt frø fra grankogler, men den spiser også insekter, edderkopper, orme og snegle.

Rødmusen er en studsmus med en karakteristisk rødbrun pels og kropslængden er 8-13 cm. Den har kortere ører og halen er ca. halvdelen af kropslængden.

Den er et af Danmarks mest almindelige pattedyr.

Rødmusen er dygtig til at klatre, men den er mere kluntet end husmusen og halsbåndmusen.

Den er mere planteædende end de to andre arter om sommeren, men den spiser også gerne agern, bog, frø, nødder og kirsebærsten. Om vinteren kan den gnave bark f.eks. af hyld.

Rødmusen trænger sjældent ind i boliger.